Basketball

På basketball linjen får du en fantastisk mulighed for at udvikle dig som spiller og være en del af et stærkt team

Basketball på RESBilledgalleri

Et seriøst set up

Vi udfordrer alle vores spillere individuelt og sammen som et team. Gennem mange timers træning booster vi din taktiske, tekniske, fysiske og mentale udvikling. Vi ser dit potentiale, og viser dig vejen i et stærkt og solidt fællesskab.

Vi har professionelle trænere, der hjælper dig med at udvikle dit talent. De har mange års erfaring som spillere på højeste niveau i både ind- og udland.

Træning – masser af træning

Vores træning er med to-delt fokus:

Individuel talentudvikling, hvor både de tekniske, taktiske, fysiske og mentale aspekter kommer i spil. Hver dag laver vi øvelser for at gøre dig en dygtigere spiller individuelt. Vi øver skud, ballhandling, moves, reads og meget mere.

Holdspillet og spillernes evner til at udvikle sig i et fællesskab. Vi skal arbejde med hold-forsvar og hold-angreb, så vi kan stå stærkt sammen, når vi repræsenterer skolen i turneringen. Vi skal øve at udnytte plays, screeninger og forskellige forsvarssystemer for både at uddanne dig som spiller og skabe en fordel, når vi spiller kamp.

Klar til nye udfordringer?

Basketball for alle

Der kræves ingen specielle forudsætninger for at du kan vælge basketball-linjen, men vi skal træne meget, så det skal du have lyst til. Derudover vil du være godt rustet, hvis du har spillet lidt i klub før du kommer.

Basketball linjen er både for drenge- og pigespillere, som træner og spiller sammen. I forhold til niveau svinger spillerne fra at være på ungdomslandshold og I Bears Academy, til spillere der “bare” har stor interesse for at spille basketball.

Basketball linjen er en unik mulighed for, at du kan arbejde seriøst med din sport.

Er du god nok til Bears Academy?

Vi samarbejder med ESAA, Bears Academy og Bakken Bears, hvilket giver dig mulighed for et unikt set up med træning og indblik i basketball på allerhøjeste niveau i Danmark, hvis du har niveau til det.

Bears Academy og ESAA morgentræning kræver udtagelse, og du skal lave en ansøgning til ESAA gennem deres hjemmeside esaa.dk (link) allerede januar inden du starter. Tag kontakt til Jens inden opstart, hvis du tænker, at det vil være noget for dig og hvis du blandt de bedste spillere i Danmark i din årgang.

Vi deltager i turneringen

Vi deltager med to hold i dbbf’s turnering i U17-rækken. Dermed kan alle få en masse spilletid og mulighed for at prøve deres skills af i kamp. Som udgangspunkt laver vi to lige stærke hold, hvad giver en god energi/konkurrence mellem de to og giver en god blanding af niveau på begge hold.

Kampene ligger ofte i weekenderne, så du skal være forberedt på at have “undervisning” i flere weekender end de andre elever.

Styrketræning

Du skal blive stærkere i løbet af dit år på risskov efterskole. Styrketræning er en væsentlig del af at udvikle dig som spiller. Du skal blive hurtigere med bolden og i forsvaret og du skal blive stærkere med dine moves og kamp om position og bold.

Det forventes at du laver styrketræning ud over de træningspas og den introduktion du får i linjetimerne. Der vil vi nemlig bruge det meste af tiden i hallen.

Basketball på en efterskole er også efterskole

Selvom basketball fylder meget i dit liv, du måske har store drømme indenfor sporten eller bare har lyst til prøve og spille og træne en hel masse, vælger du også at gå på efterskole, når du vælger en basketballlinje på en efterskole. Du skal synge, danse, gøre rent, gå i skole, hjælpe til i køkkenet og pleje og tage ansvar for det sociale fællesskab sammen med alle de andre elever.

Du får rigtig meget på basketballlinjen og vi forventer du giver rigtig meget.

Hverdagen

Du har ca. 8 timers ugentlig undervisning med dit linjefagshold.
Du har ca. 15 timers undervisning i dansk, matematik osv.

Se skema

Er du blevet nysgerrig?

Så oplev hverdagen på Risskov Efterskole. Du får en rundvisning og en meget ærlig fortælling om efterskolelivet hos os.

Fortællinger fra Basketballlinjen

På basketballlinjen er der en mega fed kemi mellem spillerne til kampe.

Mikkel

Elev

Det er fedt at gå på basketballlinjen fordi man bliver udfordret i sit spil og får mulighed for at blive bedre.

Gustav

Elev

Jeg synes det er nice at gå på basketballlinjen.

Laura

Elev

Det er fedt fordi man får mulighed for at dyrke sin sport mens man er i skole.

Marcus

Elev

Basketball

Mød dit lærerteam

spørgsmål og svar

Det praktiske

Skal jeg have gået til basketball i en klub for at komme på linjen?

Det er ikke et krav, men du vil komme til at spille med mange som har, så du skal være klar til at kæmpe mod nogle, som nok fra start et dygtigere end dig. Derudover skal din krop jo være klar til træning mindst 3 gange om ugen, så en god ide at få det prøvet af inden du starter.

Skal jeg selv have min egen bold med?

Det behøver du ikke. Vi har bolde til træning og til at spille med udenfor og i fritiden. Mange har alligevel en bold med, så de altid har en at spille med, hvis man lige skulle have lyst til at få et par skud op eller spille lidt 1 mod 1.

Har drengene og pigerne hver deres hold?

Vi har indtil nu ikke haft nok piger til at de kan deltage i turneringen med deres eget hold. Vi træner sammen alle på linjen både drenge og piger, øvede og ikke så øvede, hvor noget af træningen vil være niveaudelt og andet alle sammen. Til kamp spiller pigerne med på holdet i drengerækken med mindre vi bliver nok til deres eget hold.

Der er mulighed for at spille på nogle af byens pigehold Skovbakken, Åbyhøj, AGF ved siden af efterskolen, hvis der er lyst og overskud til det.

Bor jeg sammen med andre fra basketballholdet?

Som udgangspunkt ikke. Fra starten af året blander vi jer godt og grundigt på værelserne, så du hurtigt får en stor kontaktflade med andre elever. Men I finder hurtigt hinanden 🙂

Hvad hvis man skal hjem en weekend hvor der er kamp?

De fleste af vores kampe ligger i weekenderne, men hvis du skal hjem af den ene eller anden grund, vil du stadig have mulighed for at komme og spille med til kamp. Det er ikke hver weekend, der er kamp og du vil kunne følge med i kampprogrammet og planlægge flere uger frem.

Hvad laver vi på linjefagsdagene?

Vi kan ikke holde til at spille basketball en hel dag fra 8-16, selvom det lyder fedt. Men vi vil ofte prøve at finde nogle at spille imod på linjedagene, spille intern kamp Red mod White, have nogle forskellige træningspas og/eller studere spillet ved at se noget video, kamp eller Bakken Bears træne. Så selvfølgelig masser af bball på linjedagene 🙂

Træner vi hver dag?

Der er linjetimer tre gange om ugen og så tilbyder vi basketball i valgfag to gange om ugen, så du har mulighed for træning hver dag. Der er ikke krav om at du skal vælge basketball til valgfag, men opfordres til det, hvis du virkelig vil brænde igennem med din sport.

Vil du ud og opleve basketball i udlandet?

Vi tager på linjerejse til udlandet. Vi har tidligere været i enten New York, Valencia eller Castellon, men destinationen kan veksle fra år til år.

Hvad enten vi tager til Spanien eller USA, vil du opleve basketball på flere planer fra street til det højeste niveau destinationen kan præstere og selvfølgelig spille kamp mod lokale hold. Linjerejsen er en fed tur, hvor vi rykker endnu tættere sammen på linjen og får nogle store oplevelser sammen.

Galleri