På International arbejder vi nysgerrigt med kultur, politik, samfund, verden og så dig – og din plads i det hele.
På International linje arbejder vi nysgerrigt med kultur og samfund med blik for det lokale, nationale og globale. I løbet af året arbejder vi med en række emner. Vi har eksempelvis arbejdet med: Kinariget i midten, Aarhus-billeder, nødhjælpsarbejde, „Hvem har magten i Danmark?”, Ukraine-Rusland, bæredygtighed og selvvalgte projekter. Vores arbejdsmetoder og vinkler på et emne spænder bredt. Et forløb om Kina kan indeholde alt fra undervisning i kinesiske samfundsforhold til tai chi og kinesisk madlavning. Hvert emne afsluttes på forskellig vis – det kan fx være et event for lokalsamfundet eller en præsentation for skolen. Du får større viden, udvidet horisonten – samt udviklet dig selv, din evne til at formidle – og til at arbejde i fællesskaber med det, der interesserer dig.
Vi lægger stor vægt på demokratisk undervisning, og du er med til at bestemme, hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det. Aarhus er en international kulturperle og det udnytter vi til fulde. Vi er ofte ude af huset og vi får gæster på skolen. Herudover er vores linjerejse med tog på interrail ned gennem Europa, hvor du får en stor stemme i, hvor vi skal rejse hen og hvad der skal ske.
Kort sagt er International for dig med interesse for omverdenen, og som ønsker at påvirke den med og dine hænder til at være praktisk.
På International linjen vil du komme til at arbejde med forskellige grene og temaer

Kultur
Kultur er i alt og over alt. Og kultur er helt central for forståelsen af forskellen mellem verdens lande. Vi skal arbejde med kulturbegrebet og opsøge kulturinstitutioner i Aarhus og omegn.

Politik
Vi ser og diskuterer nyheder. Beskæftiger os med de højaktuelle politiske emner i verden. Vi taler om aktivisme og opøver vores evne til at debattere.

Projektarbejde
Vi opøver evnen til selv at styre et projektarbejde. Vi går fra idé til vidensindsamling og færdigt projekt.

Dig
International Linjen er til for dig på linjen. Gennem året vil du blive taget med på råd, og du vil få stor indflydelse på hvad vi arbejder med og hvordan.

Dig
International Linjen har fællesskabet i fokus. I linjentiden vil vi arbejde med dig og din plads i fællesskabet.

Hverdagen
Du har ca. 8 timers ugentlig undervisning med dit linjefagshold.
Du har ca. 15 timers undervisning i dansk, matematik osv.
Er du blevet nysgerrig?
Fortællinger fra International linjen
“Jeg fik en masse spændende kulturelle oplevelser, og fik oplevet Aarhus på en helt anden måde”

Mads Emil
Elev, 2022 – 2023
“Jeg vil anbefale International linjen til andre, da det giver et nyt syn på Aarhus og på andre mennesker”

Astrid
Elev, 2022 – 2023
Kultur & Samfund
Mød dit lærerteam

Toke Rossel
Familielærer, tysk- og dansklærer, valgfag
Ture og oplevelser
Hvert år er forskelligt. Det er vores rejser også. Senest tog vi på Interrail med stop i to europæiske hovedstader – Wien & Budapest. Det blev en rejse med masser af kultur, møde med lokale, god mad og masser af store oplevelser.



