Arkitektur & Design

Arkitektur & Design holder til på vores nye tegnestue øverst på Risskov Efterskole – en fantastisk og inspirerende udsigt ud over Aarhus, strand og skov.

 

Temaer på linjenBilledgalleri

Måske har du allerede bygget dit første hus af Legoklodser? Måske har du flyttet om på dit værelse et utal af gange? Måske har du tegnet i timerne i stedet for at kigge på tavlen? Eller måske er dit første ferieminde fra den der store plads med et springvand i midten, hvor tiden stod stille og du til sidst var plaskvåd?

Kan du svare Ja til mindst ét af spørgsmålene har du allerede leget arkitekt, bare uden at vide det.

Når vi skal lave arkitektur, skal vi nemlig lege det frem – nogle gange uden at vide, hvad målet er, andre gange skal vi have helt tjek på målene. Når vi det næste år skal designe små projekter, skal vi både bruge vores sanser og spidse vores blyanter, vi skal rette kameralinsen mod omverdenen, for at få øje på detaljerne, og vi skal give slip på kontrollen.

Vi skal bruge vores nysgerrighed, når vi skal opleve både nyere og ældre arkitektur. Vi skal lære at designe og arbejde med bæredygtighed – noget der er uundværligt for fremtiden. Du bliver ikke uddannet hverken arkitekt eller møbeldesigner, men du får lov til at snuse til faget i bred forstand  – og har forhåbentlig lyst til at gå videre med det når vi når til årets slutning

På Risskov Efterskole vil du komme til at arbejde med forskellige grene og temaer indenfor arkitektur & design:

Bygninger & boligarkitektur

Landskaber & byrum

Møbler & indretning

Arkitekturhistorie

Miljø & arkitektur

Hverdagen

Du har ca. 8 timers ugentlig undervisning med dit linjefagshold.
Du har ca. 15 timers undervisning i dansk, matematik osv.

Se skema

Er du blevet nysgerrig?

Så oplev hverdagen på Risskov Efterskole. Du får en rundvisning og en meget ærlig fortælling om efterskolelivet hos os.

Galleri