SportXplore

Samarbejde, personlig udvikling og adventure

Aktiviteter på SportXploreBilledgalleri

Er du parat til at blive udfordret og prøve en masse nye aktiviteter indenfor adventuresport?

SportXplore er målrettet dig der har lyst til at udfordre dine personlige grænser i et socialt fællesskab.

Igennem forskellige sportsdiscipliner vil du opleve en god blanding af action, eventyr og oplevelser i tæt kontakt med naturen. Vi suser gennem skoven på Mountain Bike, vi dykker dybt i havet, presser os selv gennem adventure race, oplever roen i havkajak og bevarer jordforbindelsen selv når vi klatrer højt.

SportXplore

På SportXplore lærer du at tackle elementet af ”det uventede”. Vi udforsker elementer og sportsgrene, der lærer dig at tage hurtige beslutninger, nogle gange i høj fart og andre gange ud fra et koncentreret indre fokus.

Du vil blive en del af et team med mange forskellige personligheder. I har dog det til fælles, at I deler passionen ved at udforske naturen, jer selv og hinanden som et team.

Klar til nye udfordringer?

På SportXplore vil du prøve kræfter med en masse forskellige aktiviteter.
Nogle af dem vi har særligt fokus på er:

Kajak

Du vil lære om sikkerhed og teknik i klasseværelset og derefter få mulighed for at øve dig i praksis på vandet.

Klatring

Du vil blive udfordret både på klatrevægge og i træer, mens du vil lære at sikre dine kammerater.

Mountainbike

På de nærliggende MTB-ruter vil du blive udfordret på stejle opkørsler og tekniske nedkørsler passende til alle niveauer.

O-løb

Med lav og høj puls vil du lære at læse kort og træffe forskellige vejvalg i jagten på forskellige poster.

Adventurerace

Som en del af et hold på 3-4 personer vil du prøve kræfter med alle tidligere nævnte punkter, og andre udfordrende overraskelser

Hverdagen

Du har ca. 8 timers ugentlig undervisning med dit linjefagshold.
Du har ca. 15 timers undervisning i dansk, matematik osv.

Se skema

Er du blevet nysgerrig?

Så oplev hverdagen på Risskov Efterskole. Du får en rundvisning og en meget ærlig fortælling om efterskolelivet hos os.

Fortællinger fra SportXplore

På SportXplore oplever eleverne fællesskabets styrker og udfordringer. De mærker også deres egne grænser og fysisk formåen i løbet af skoleåret. Samtidig oplever de også et stærkt fællesskab, der bygger på tillid og åbenhed overfor hinanden og verden.

Mit ophold på Risskov Efterskole har haft en stor indflydelse på min personlige udvikling. Jeg mener, at de oplevelser og de værdier, som vi har fået der, vil følge mig resten af livet. Alle de oplevelser jeg har haft på SportXplore påvirker mig stadig positivt.

Anders

Elev, 2016 – 2018

”Det bedste ved at underviser på SportXplorelinjen er, når vi ser eleverne opleve, at der er noget de ikke vidste, de er rigtig gode til.”

Søren Wolf

Lærer, SportXplore

Jeg havde aldrig sejlet kajak eller dykket før jeg startede på Risskov Efterskole. Der var heldigvis rigtig mange andre, der heller ikke havde prøvet det, så vi øvede sammen. Det var vildt hårdt engang imellem, men jeg var bare så glad og sindssyg træt, når jeg kravlede på køjen.

Helle

Elev, 2021 – 2022

sportXplore

Mød dit lærerteam

spørgsmål og svar

Det praktiske

Forventninger til mig som elev på SportXplore

På SportXplore er der plads til alle så længe du er indstillet på at møde udfordringerne med gåpåmod og åbent sind, samt er klar til at yde dit bedste.

Udstyr (hvilket udstyr er nødvendigt på linjen)

På SportXplore stiller vi det meste udstyr til rådighed, men vi forventer at du selv medbringer sportstøj til inden- såvel som udendørs aktiviteter. Herunder løbesko, svømmetøj samt vind- og vandafvisende tøj.

Mountainbike (skal man have sin egen med?)

Det kan være en fordel at have sin egen mountainbike med, men har du ingen stiller skolen en til rådighed.

Ture og oplevelser

Hele linjen tager på en fælles linjetur til udlandet, hvor vi bliver udfordret i diverse aktiviteter. Som en del af SportXplore linjen er du også på 2-3 mindre ture i løbet af året – f.eks. kanotur/kajaktur, vandretur samt at vi deltager i lokale adventureraces. Dine undervisere er Peter, Søren og Jonas, som tilsammen har erfaring med de fleste afkroge af sportsverdenen, og som konstant er på udkig efter nye, skæve og sjove aktiviteter til SportXplore.

Galleri