Arkitektur & Design

Arkitektur & Design holder til på vores nye tegnestue øverst på Risskov Efterskole – en fantastisk og inspirerende udsigt ud over Aarhus, strand og skov.

 

Temaer på linjenBilledgalleri

Arkitektur & Design er for dig der godt kan lide at være kreativ, og er interesseret at lære at designe og formgive. Måske har du tegnet i timerne i stedet for at kigge på tavlen? Og måske har du overvejet om et job som arkitekt eller designer kunne være noget for dig? – her har du muligheden for at få en smagsprøve. Vi skal ug af huset og se os omkring, vi skal nørkle med modeller og tegneteknikker og have et hav af nye redskaber ned i vores kreative værktøjskasse. Vi arbejder analogt, men skal også snuse til digitale tegneprogrammer og 3D.

I Arkitektur & Design har vi fokus på formgivning som en sjov og legende proces, samt evnen til at arbejde rumligt og visuelt. Du vil få kendskab til fagets metode, og vi skal prøve kræfter med alle arkitekturens faser fra idé, skitsering og formgivning til arkitektonisk tegning, indretning og visualisering.

Klar til nye udfordringer?

Tegneteknik

Vi skal tegne en masse! Vi øver frihåndstegning, urban sketching, perspektivtegning og arkitektonisk tegning, og dygtiggør os undervejs ved hjælp af en masse forskellige øvelser.

Arkitekturprojekter

I løbet af skoleåret laver vi 2-3 større forløb, hvor du alene eller i en gruppe får lov til at designe, bygge og præsentere dit helt eget (lille) arkitekturprojekt.

Møbler & indretning

Du skal prøve kræfter med både møbeldesign og indretningsarkitektur. Hvordan sammensætter man det helt rigtige moodboard? Indretter et hjem? Og hvordan designer man det helt perfekte møbel?

Tektonik & konstruktiv forståelse

Vi skal lære om rumlig stabilitet og kræfter, ved selv at vride, trykke, trække og mærke forskellige materialers og samlingers styrker og svagheder. Vi skal bygge broer, og vi skal dyste i deres styrke.

Ture ud af huset

I løbet af året skal vi på ture ud af huset og opleve og se arkitektur med vores egne øjne. Vi skal opleve byen arkitektur – både indefra, ovenfra og fra søsiden. Vi skal på byggepladsbesøg, tegnestuebesøg, besøge designmuseet samt arkitektskolen og deres afgangsudstilling.

Hverdagen

Du har ca. 8 timers ugentlig undervisning med dit linjefagshold.
Du har ca. 15 timers undervisning i dansk, matematik osv.

Se skema

Er du blevet nysgerrig?

Så oplev hverdagen på Risskov Efterskole. Du får en rundvisning og en meget ærlig fortælling om efterskolelivet hos os.

Galleri