Design & Fashion

DESIGN OG FASHION

På ”Design og Fashion” linjen arbejder vi med diverse emner indenfor mode og tøjdesign. På Risskov Efterskoles ”Design og fashion” linje skaber vi mode gennem æstetik, innovation og håndværksmæssige færdigheder.

ÆSTETIK fordi det udvikler elevernes sanselige tilgang til verden, formgivning og sanselige udtryk. 
HÅNDVÆRKET fordi det er en uundværlig forudsætning at kunne et håndværk for at kunne kreere og omsætte ideer til produkter, og fordi fordybelse er vigtigt i den kreative proces.
INNOVATION fordi det udfordrer elevernes evner til at nytænke og udvikle nye kreative projekter og koncepter. Eleverne lærer at handle og omsætte deres idéer til værdi for andre.
På linjen forener vi et æstetisk udtryk, kreativitet og tekniske færdigheder, og gør eleverne i stand til at fuldføre en kreativ proces fra idé til færdigt projekt.

I løbet af skoleåret arbejder eleverne med at visualisere, udvikle og færdiggøre selvstændige projekter og projekter i grupper. Vi har flere undervisningsforløb, hvor vi arbejder tæt sammen med designskolen ”VIA Design” i Århus, og gør brug af deres dygtige undervisere og elever. Det nye kulturhus Dokk1 i Århus danner i år rammen om udstillinger og workshops, hvor eleverne lærer at formidle sammen med og for andre unge i Aarhus. Vi bruger byens kulturelle tilbud og tager på højskoledøgn på ”Den skandinaviske designhøjskole” med spændende og udfordrende workshops. Sidste uge i november rejser vi 6 dage til Paris på studietur, og til februar smutter vi 3 dage til København for at kigge på modeugens nyeste tendenser.

Eleverne vil lære om begreber og teknikker inden for mode og design, og vil få undervisning i idéudvikling, research og håndværket, der skal til for at omsætte ideer til færdigt produkt.

Indhold/områder
- Introduktion til diverse syteknikker, materialelære og konstruktion af mønstre
- Designprocesser - fra idé til færdigt produkt
- Bæredygtigt design, miljø og refashion
- Overflader og stoflighed 
- Mode og kunst - kreativt design med budskab
- Æstetik i moden
- Bæredygtigt design, miljø og refashion
- Mode og identitet
- Innovation og samarbejde med kulturinstitutioner og designskole i byen
- Virksomhedsbesøg og relevante udstillinger og arrangementer i byen
- Tekstilprint i samarbejde med designskolen ”VIA design”og ”Godsbanens” kreative værksteder
- Modetegning

”Design og fashion” linjen på Risskov Efterskole kan være et springbræt til en kreativ og spændende karriere indenfor mode og designbranchen. Vi hjælper eleverne med at skabe kontakter til virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner i form af diverse samarbejdsprojekter.

 


Underviser Design & Fashion



Anders Andersen
Underviser Design & Fashion